Det er vigtigt at have nogle erfarne spillere, der ved hvad det kræver at spille på højt niveau i mange år, som kan præge den nye generation med en vindermentalitet og kan vise vejen på banen.
Præcis hvor stor en rolle det spiller er ikke til at vide, men jeg blev nysgerrig nok til at undersøge det en smule.

For at prøve at danne mig et overblik over erfaringen hos de 6 topklubber, har jeg kigget lidt på tallene.
Jeg har lavet nogle 'top-5' for hvert hold, med de spillere, der har størst erfaring på topniveau og har startet minimum 15 kampe denne sæson.
2 forbehold: Data er fra transfermarkt, så jeg går ud fra deres definition på topniveau og det er kun et sideprojekt, så der er endnu mange ting at tage højde for.

Her er et par ting, der lige sprang i øjnene på mig:

Med 577 kampe på topniveau, er Buffon den mest erfarne spiller, der har startet over 15 kampe denne sæson. Donnarumma har, til sammenligning, 16 Serie A-kampe i sin karriere.

4 af de 5 mest erfarne i hele Napolis trup, har startet samtlige 24 kampe denne sæson.

Napoli og Juventus' top-5 er, med et gennemsnit på hhv. 332 og 392 kampe, langt mere erfarne end de resterende 4 topklubber, der alle har et gennemsnit mellem 230-260.

Juves top-5 har en samlet erfaring på 168.000 minutter på topplan. Hele vores mest brugte start XI har 155.000 tilsammen.