Viser resultater 1 til 2 af 2

Emner: Får vi endelig B-hold?

  1. #1

    Standard Får vi endelig B-hold?

    Så er der igen snak om hvorvidt italienske klubber skal have lov til at have B-hold, der deltager i liga-systemet.
    Denne gang kommer det fra Damiano Tommasi, der er kandidat til at blive ny præsident for FIGC, det italienske pendant til DBU, så man kan håbe på at der endelig sker noget på den front.
    Tiden er rigtig. Italiens exit fra VM-kvalifikationen understregede virkelig problemet med talentmassen og nu, hvor Tavecchio er trådt tilbage, er vejen banet for en ny kurs.

    Jeg synes ikke det kan understreges nok, hvor værdifuldt B-hold er for talentudvikling.
    Italianfootballdaily havde en ret godt artikel om det og jeg vil lige fremhæve en sætning fra den:

    "they have [..] youngsters playing in professional leagues against players and teams who have a lot more to play for than just the weekend warriors at the academy level."

    Det er i mine øjne dette, det handler om.
    Springet fra ungdomsfoldbold til eliteplan er gigantisk, når vi taler om klubber hvis målsætning er nationale trofæer og europæisk deltagelse.
    Det er nødvendigt at unge spillere får spilletid imod modstandere, der har hår på brystet og spiller for 'det daglige brød' og ikke bare imod andre ungdoms- og serie-spillere.
    Lige nu er den eneste måde, at give talenterne den vigtige erfaring, desværre at låne dem ud til andre klubber.
    Det fjerner dem fra moderklubbens miljø, trænere og redskaber, og gør det mindre nyttigt at have et gennemgående system/spillestil i ungdomsafdelingen, da det alligevel vil blive afkoblet i de sidste år af udviklingen.

    Talentudvikling bør være en enorm prioritet.
    Udover de penge, der kan spares ved at udvikle fremfor at købe, er der også en kæmpe profitmargin på spillere i moderne fodbold.
    Benfica har f.eks. solgt for omkring €250 mio. af 'egen avl' i løbet af de sidste 3 år.

    Thesefootballtimes har en artikel omkring det.
    De tager et blik på Benficas ungdomsafdeling, der bl.a. benytter sig af en simulator kaldet '360S', som kan simulere kamp-situationer og analysere utallige aspekter af spillerens egenskaber.

    Gad vide om vi også har så smarte ting på Milanello.

    360S Simulator


  2. #2

    Standard

    Fra næste sæson får vi mulighed for at registeret et hold i serie C, deg kan rykke op i Serie B. Det bliver godt for talentudviklingen

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •