På søndag spiller vi sæsonens sidste kamp, og sikke en gyser det bliver. Hvis alt flasker sig ender vi i top 4 og kvalificerer os til Championa League, efter alt for mange års fravær fra Europas fornæmmeste klubturnering. Som altid mødes vi selvfølgelig på pubben, men da det er en særlig begivenhed på søndag, begynder vi allerede med at varme op til kampen kl. 18:30, så kom forbi og vær klar på en uforglemmelig aften!