Viser resultater 1 til 5 af 5

Emner: Sommer 2019 - Endnu en omvæltning

  1. #1

    Standard Sommer 2019 - Endnu en omvæltning

    Efter at have tænkt lidt over Gazidis' udmelding er jeg sådan set ikke utilfreds med den valgte retning.
    Elliott kan ikke blive ved med at satse stort økonomisk og det virker ikke som et dårligt tidspunkt at prøve at genoplive klubbens traditioner.

    Selvom vi ikke nåede CL, var det vigtigt at klubben kæmpede med indtil sidste spilledag. Med den opbakningen der har været på San Siro, samt pointhøsten i mente, er der stadig en hvis optimisme omkring projektet, som man bør forsøge at udnytte, før man resignerer og omstiller sig til en udviklingsklub.

    Ift. Seedorf, Inzaghi og Montella havde Gattuso en helt anden troværdighed, når han sagde at klubben var det vigtigste. Han brugte de bedste år af sin karriere på at kæmpe for holdet, uden at få den store ære ved at score mål, lave spektakulære driblinger eller redninger som sidste skanse.
    Man siger dog at trænere kommer og går og hvis sandheden skal være sagt, så tror jeg faktisk Gattuso var lige så meget værd, i kraft af sin absolut legendariske måde at sige farvel på, som han potentielt havde mulighed for at være fremadrettet.

    Nøglen til at få succes med at satse på traditionerne, lader til at blive Maldini, hvilket jeg synes er rigtigt set af ejerne. Det er vigtigt at den person, som skal transmittere traditionerne til truppen, er uforbeholdent respekteret og kan holdes ansvarsfri overfor spillerne, hvilket ikke er muligt for en træner.
    Vælger Maldini at påtage sig dette enorme ansvar tror jeg vi har en chance, ellers kan jeg ikke helt se hvem der har pondus nok til at bære det.

    Selvom det måske har nogle omkostninger, så håber jeg at der bliver stilet efter en mere præstations- og anciennitetbaseret lønningsstruktur. Det ville være dejligt at gå over til en model, hvor det fede kontrakter først bliver givet efter spilleren har bidraget til klubbens succes eller vist loyalitet igennem flere år. Det giver de unge spillere noget at stræbe efter og giver mere vægt til troen på at en spiller bliver belønnet, hvis de dedikerer deres karriere til klubben.
    Derfor er jeg ikke vild med måden Abate forlader klubben på. Selvfølgelig er der et tidspunkt, hvor det sportslige niveau ikke kan forsvare lønnen, men jeg synes at loyalitet som hans bør belønnes. Man burde sætte sig ned og vurdere hvor meget af sin karriere en spiller har givet til klubben og hvor meget succes han har bidraget til. Så kan man give ham en fed bonus og selv lade ham vælge, om han vil fordele det ud over de sidste 1-2 år, eller over flere år og så blive i klubben til han stopper. Så har spilleren i det mindste fået en ordentlig økonomisk belønning og valget om at kæmpe for en plads på bænken eller søge spilletid andetsteds.

    Vi må håbe at der stadig er nogle dygtige spillere derude, som har affektion for vores klub og ser muligheden for at slå deres navn fast i dens historie.

    Forza Milan!

  2. #2

    Standard

    Jeg kan godt lide din tanke om at belønne loyalitet, men i manges tilfælde er det også noget at gøre med at den løn de får i Milan, den løn kunne de kun drømme om i en anden klub, deres gennemsnitlige spilleregenskaber taget i betragtning. Så hvorfor forlade en fed hyre i en kæmpe klub som Milan, byen Milano, Milanellos infrastruktur for at få en tredjedel i løn i fx Genoa? Det er det spillere som Abate og Bertolacci havde som alternativ. Så skulle jeg nok også blive og kæmpe for mine minutter hist og pist.
    Zorro per sempre!

  3. #3

    Standard

    Havde vi nået CL var det samme uden tvivl sket med Leo og Gattuso farvel, men det ville nok være lettere at finde nogle afløsere til dem når en klub er med i CL. Nu er det lidt mere op ad bakke og lidt et sort hul med ingen penge, FFP og en masse afgange i truppen.
    Tror også Maldini er meget vigtig at han forbliver i klubben. Der skal selvfølgelig flere til end Maldini der har nul erfaring, men han er stadig Mister Milan, men som man kan forstå på de udtalelser han kommer med, så er sådan nogle sportsdirektør job ikke bare 8-16 men 24/7 - og noget man selvfølgelig også skal være klar på og ikke mindst resten af familien.

    Jeg ville faktisk også mene Spalletti ville være ganske godt bud fremfor de øvrige der er nævnt i presset. Italiener og har masser af erfaring både Serie A g internationalt og med de rette type spillere kan han spille spændende fodbold. I Inter lykkedes han ikke med det spil han er kendt for, men Inter er så nok også en klub hvor meget få trænere formår at skabe noget underholdende fodbold. Lav en kontrakt med Spalletti for 2 sæsoner og se hvor vi ender. Få Milan helt til toppen tror jeg ikke han er træneren der kan gøre, men i det stadie vi befinder os i nu der vil han være perfekt

    Men bare vi kan komme på plads inden for få uger, så vi har en helt transfer periode med de nye folk. Vi skal have træneren på plads og den nye Leonardo og så må vi ligge et holdbar plan for den kommende sæson med hvilken taktik der skal anvendes. Men at få en træner til klubben der rent faktisk her erfaring er jo noget ret nyt for Milan i de seneste år, hvor vi har hentet trænere der knap har vist hvilken taktik det egentlig er de ønsker at spille
    Sidst redigeret af Rossonero : 31-05-2019 kl. 06:55
    Kim

    Medlem Nr. 4

  4. #4

    Standard

    Citer Oprindeligt indsendt af acm_per_sempre Se meddelelser
    Jeg kan godt lide din tanke om at belønne loyalitet, men i manges tilfælde er det også noget at gøre med at den løn de får i Milan, den løn kunne de kun drømme om i en anden klub, deres gennemsnitlige spilleregenskaber taget i betragtning. Så hvorfor forlade en fed hyre i en kæmpe klub som Milan, byen Milano, Milanellos infrastruktur for at få en tredjedel i løn i fx Genoa? Det er det spillere som Abate og Bertolacci havde som alternativ. Så skulle jeg nok også blive og kæmpe for mine minutter hist og pist.
    Jeg er fuldstændig enig, hvilket netop er derfor jeg helst så at de store kontrakter først blev givet senere.
    Personligt ser jeg dog de 2 i helt forskellige kategorier. Abate havde en del år, hvor han nok kunne have tjent omkring det samme i en anden klub, hvorimod en del andre spillere har fået en alt for høj løn fra starten. Han tjente mere end evnerne retfærdiggjorde, men han var relativt lavt betalt ift. mange af sine kolleger.

    Citer Oprindeligt indsendt af Rossonero Se meddelelser
    [...]
    Men bare vi kan komme på plads inden for få uger, så vi har en helt transfer periode med de nye folk. Vi skal have træneren på plads og den nye Leonardo og så må vi ligge et holdbar plan for den kommende sæson med hvilken taktik der skal anvendes. Men at få en træner til klubben der rent faktisk her erfaring er jo noget ret nyt for Milan i de seneste år, hvor vi har hentet trænere der knap har vist hvilken taktik det egentlig er de ønsker at spille
    Jeg er helt enig i, at det er vigtigt at få noget på plads snarest muligt. Der skal være en klar plan for næste sæson inden handlerne går i gang.


    Projektet ser sportsligt bedre ud, end for et år siden, men økonomisk kan den ikke trækkes længere. Strukturen skal ændres uanset hvad.
    Naturligvis vil vi gå glip af nogle spillere, men dem der så kommer, må formodes at være mere dedikerede til klubben.
    Hvis det er økonomien vi skal lokke med, kan vi ikke gøre os forhåbninger om toppen den næste årrække, men hvis der bliver spillet på klubbens traditioner, har vi i det mindste en chance for at kæmpe med dem over vores vægtklasse.

    Atalanta formår at få det maksimale ud af deres penge. Deres udvikling de sidste par år har simpelthen været utrolig og hvis man kigger på hvad de har betalt i løn pr. point den seneste sæson, er det umuligt ikke at være imponeret over deres tredjeplads.
    I teorien kunne de give hele holdet en bonus på 2x årsløn og stadig have betalt mindre for CL end de andre klubber. Helt vildt.

  5. #5

    Standard

    Calabria, Romagnoli, Rodriguez, Kessie, Paqueta, Cutrone og Piatek er stammen jeg håber vi beholder, uanset hvad.

    Så vidt jeg kan finde frem til, får Piatek og Paqueta hhv. €1,8 mio. og €1,7 mio. + en form for bonus, hvilket må være netto.
    Det er positive tegn at grundlønnen ligger så lavt og det hjælper med at lægge en ny 'baseline'.
    Man bør måske bede at par af spillerne om at sprede deres nuværende lønpakke over et år ekstra, for at hjælpe denne retning.

    Jeg synes tiden er rigtig til at bede Donnarumma om at tage et valg. Han er efterhånden moden nok til at forstå klubbens vilkår og hvor meget man end ønsker at holde på ham, er den nuværende kontrakt uholdbar. Især med henblik på at den udløber om 2 år.
    Hvis han er villig til at lægge et par år på kontrakten, evt. med en lavere eller omstruktureret lønpakke, har jeg ikke noget imod at han stadig ligger i den højere ende af holdet, men ellers er det måske bedst at lade ham gå nu. Hvis han mener at han pt. fortjener sin løn, bør han måske tænke på 1-0 nederlaget til Sampdoria, hvor han spillede bolden i fødderne på Defrel i 1. minut. Han er lige så meget skyld i at vi missede CL, som resten af sine medspillere.

    Jeg er ikke så sikker på, hvad jeg mener om Reina. Han er dyr, men jeg tror han bidrager med meget udover det sportslige. En billigere løsning bør kunne findes, men hvis Donnarumma ryger kan lønnen forsvares til en førstemålmand.

    Suso er velkommen til at forlade klubben for mit vedkommende. Jeg er træt af at han kun præsterer når omstændighederne er perfekte. Vi har brug for en type angriber, der aldrig lader sig slå ud og får det bedste ud af situationen. Typen, der ufortrødent bliver ved med at udfordre forsvaret og terrorisere sine modstandere. Nogen, der ikke bare slår ud med armene, når de bliver revet omkuld, men ryger op og tænker; "Game on, motherf*cker!"
    Han har talentet, men slet ikke nok vilje til at tage de svære kampe. Desværre.
    Hvis nogen gider betale de €40 mio. kan han gå, ellers bør det være en øjenåbner for ham selv.

    Strinic tror jeg bliver svær at afsætte. Det ville ellers være en ok besparelse.
    Ham, Caldara og Conti har ikke rigtig haft chancen for at bevise de er deres løn værd, men de to sidstnævnte har trods alt alderen med sig og forhåbentlig bliver mindst en af dem investeringen værd.

    Biglia, Laxalt og Castillejo er ikke ubruglige, men deres lønninger er svære at forsvare.
    Hvad end den indkommende ledelse gør med dem, er fint med mig.

    Borini er garant for fight og Calhanoglu har til tider vist en vildskab, der giver mig tro på at han har mere i sig. De er begge højt lønnede ift. hvor afgørende de har været, men jeg synes dog godt det kan forsvares at beholde dem begge, hvis de findes brugbare i vores nye træners opstilling.

    Alle tegn tyder på at træneren bliver Giampaolo, hvilket virker som et ok valg. Han har taget sin tørn med de mindre hold og har udviklet en spændende spillestil. Taktikken er som bekendt 4-3-1-2.

    Som andre har luftet i transfertråden, så er jeg ikke modstander af et par afgange.
    Et scenarie kunne være at lade Biglia, Strinic og A. Donnarumma gå frit og prøve at sælge Gigio, Suso og Castillejo for hhv. €60m, 35m og 10m. Det ville give omkring €100m i kassen og skære ca. €17m netto mere af lønningslisten.
    Hvis man medregner de spillere, som røg i vinters, er der allerede skåret ca. €21,2m ift. den trup vi startede sæsonen med, så det er €39,2m minus 3,5 for Piatek/Paqueta og 2 for Silva, der kommer tilbage, hvilket giver en total på €33,7m.
    Det er ca. €67,5m brutto skåret af sidste sæsons budget på lige omkring €140m, uden at truppen egentlig er markant svagere.

Regler for meddelelser

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •