Fadæsen er jo netop at vi endnu en gang står i samme situation med Donnarumma som sidst. Man burde havde forudset problemstillingen.
Nå det så er sagt nu, så må man jo lade manden tage afsted, hvis han har brug for 10 euro om året. Det går ikke, når man forsøger at sænke lønomkostningerne generelt. Spillerne sammenligner sig med hinanden. Og ja - han er vel god og ung nok til at spille på et hold, der spiller direkte med om Champions League-trofæet, så måske er han bare blevet for god til os pt, hvis det er situationen. Så må han jo så selv vælge, om han vil give noget tilbage til klubben - forlænge og tage afsted - eller for evigt være kendt som Dollarumma.
Hakans situation synes jeg er lidt anderledes. For et år siden præsterede han ikke på et niveau, hvor man umiddelbart skulle være bekymret for, om han pludselig stak afsted til en høj løn. Jeg synes det er fint at tilbyde ham den maksimale løn inden for vores lønloft, men føler han sig for stor til det, må han gerne tage videre. Jeg tvivler på, at han nødvendigvis vil være at finde i startopstillingen i de klubber, der kan betale den løn, han forlanger. I United som han var rygtet til ville han f.ek.s skulle kæmpe med Bruno Fernandes og Pogba. Der tror jeg godt, han kunne ende som sorteper.
Og ja - selvom han er god lige nu, tror jeg at man kan finde andre offensive playmakere, der kan fylde rummet efter ham til nogenlunde fornuftige penge.
Kort sagt: Jeg håber ledelsen står fast på den lagte strategi. Vi bliver nødt til at indse at vores sportslige projekt pt ikke er et af de bedste i verden. Men den den erkendelse, bliver man også nødt til at indse, at visse spillere vokser sig ud af det sportslige projekt, hvorefter de skal sendes afsted i tide. Det har jo egentlig været situationen med Donnarumma i lang tid, og det er for dumt, at vi igen står, hvor vi gør nu.