
Oprindeligt indsendt af
acm_per_sempre
Efter aftenens kamp må det stå klart at der et væsentligt styrkeforhold mellem de to hold.
Nogen vil måske mene det var naivt at Pioli at spille så åbent, og det er det formentlig også, men det skal ses i lyset af at vi hurtig kom bagud og skulle jagte udligningen. Når det så er sagt, så er der ingen tvivl om hvem der er den mest taktisk modne træner og hold mellem Pioli-Conte og Inter-Milan. Efter de tog føringen faldte de bevidst tilbage og lod os trille bolden rundt på midten, mens de lurede på omstillingerne, og i halvlegen kunne det meget vel have heddet 2-0 og hvis de var endnu mere kyniske 3-0. I anden halvleg var Inters tilbagestående tilgang dog lige ved at koste dem, men marginalerne var ikke med os idag.
Det endte med at være en nådesløs opvisning af Inter, der nu må anses at være storfavoritter.
Jeg forstod dog ikke den taktiske disposition at lade Romagnoli mandsopdække Lukaku, mens Romagnoli tog Lautaro. Jeg forstår godt at den ene er højrebenet, og den anden venstrebenet, men det var noget af et mismatch, og jeg er ikke i tvivl om at Kjær ville have gjort det bedre i den duel.
Jeg må sige at min drøm om Scuddettoen er mere eller mindre slukket, men måske er det også fint nok at få et reality check. Hvis vi ser på startopstillingerne så er det vel kun Ibra, Theo, Donnarumma og til dels Kessie og Kjær der ville være med til at kæmpe om en startplads, på resten af positionerne er der bare niveauforskel, samtidig med at Inter har haft mere tid til at sammenspille en mere erfaren trup.
Ad individuelle spillerpræstationer så vil jeg egentlig ikke skælde ud på nogen særligt. Synes de fleste spillede en middelmådig kamp, hverken uden at floppe eller brilliere - Inter var bare bedre og mere kyniske og mere er der ikke at sige til det. Hvis jeg dog skulle sige én spiller som jeg havde håbet og forventet mere af, så er det Calhanoglu der skulle have ageret som en form for bindeled mellem midtbane og angreb samt playmaker i dag og hvor han idag på ingen måde magtede det. Hvis han så i det mindste havde arbejdet sin røv i laser var han tilgivet, men dette var heller ikke tilfældet.
Men hovedet op, op på hesten, og lad os så samle tropperne og få CL i hus.