
Oprindeligt indsendt af
Costacurta
Ja, det hjælper helt klart på budgetet at få sendt noget dødvægt videre.
Hvis vi antager Locatelli også ryger afsted i starten af næste uge er lønposten dog stadig noget højere end den trup, der sluttede i januar. Pt. står der ca. 66,4 mio euro i netto lønudgifter kontra 56,7 mio euro på truppen der sluttede foråret. Så det er omtrent 20 mio euro brutto i lønkroner. Det skylder frem for alt, at dem vi har sagt farvel til er relativt lette på lønnen sammenlignet med dem vi får ind. Undtagen Bonucci og Kalinic. Men Bonuccis løn er så overgået af Higuain og Kalinic går jo lige op med Bacca som er retur. Dertil er det jo spillere som Berto, Caldara, Strinic og Reina nogle ret dyre folk der ligger over midten af truppen, der rykker tingene op sammen med Romagnolis forlængelse.
På afskrivningssiden halter vi også lidt efter, og rent 10 mio euro over det, vi sluttede sæsonen på. Higuain og Caldara trækker det hele godt op med 18 og 7 mio euro, mens Bonucci og Kalinic giver noget modvægt. Alt i alt ligger vi dog på ca 86 kontra ca 76 i foråret. Og så er det naturligvis også høje afskrivning på Silva og Gomez, som vi stadig har når de er lejet ud.
Vores plusvalenza er også i plus, hvis vi antager Locatelli er tvunget køb. Tvunget køb er ifølge FFPs regulering fra denne sommer det samme som køb, så det betyder, at vi skal afskrive fra dag 1 og også indkassere fra dag 1. Her er vi i plus på 5 mio euro. Kalinic er den store synder her med et tab på 5, men en pris på 12 mio euro vil gøre Locatelli til den der vender det hele, da hele transfersummen stort set er capital gain. Uden ham ligger vi dog i minus på salgssiden. Til sammenligning havde vi dog i sidste regnskab en plusvalenza på hele 35 mio euro, så det er noget af en indtægt vi mangler på regnskabet, vi ikke rigtig har formået at finde denne sommer. Det er uden Verdis 5 mio euro og så også med forbehold for hvor stor en sum Antonelli har fået i fratrædelse.
Så indtil videre er truppen meget dyrere i lønninger, lidt dyrere i afskrivning, og så mangler vi en del plusvalenza i forhold til sidste år.
Leonardo er dog også inde i en fase, hvor han skal tænke sig om, da vi jo også skal erstatte spillere der bliver sendt videre. Det ligger til højrebenet at få sendt Berto videre grundet løn og afskrivning. Abate, Vergara, Gabriel er også alle spillere der kan sendes videre uden en egentlig afsløser. Der ligger vel samlet små 20 mio euro her.
Men så snart det er Bacca og Monto som også ville være gode at afsætte, så skal vi jo bare have en afløser ind. Hvis det er Baka for Monto, så bliver det dyrere fx.
Der er dog ingen der siger, at truppen skal være billigere end året før. Det er op til ejerne om de vil smide penge i kassen og om FFP vil tillade det. Men samlet set er truppen dog små 30 mio euro dyrere i afskrivning og løn end den vi sluttede sæsonen af med. Om den så er bedre må tiden vise.